Vikingekrigere var kendt for deres frygtindgydende udseende og vildskab på slagmarken. En del af deres udseende var deres karakteristiske ansigtsmaling, som var med til at skræmme deres fjender og styrke moralen blandt deres medkrigere.
Vikingekrigernes malingsdesign varierede alt efter individuelle præferencer, stammetilhørsforhold og regionale skikke. Nogle designs var simple med enkle linjer eller prikker tegnet på ansigtet ved hjælp af aske eller sod blandet med vand eller animalsk fedt. Andre var mere detaljerede med indviklede geometriske mønstre, dyremotiver eller repræsentationer af guderne.
Sort var den mest almindelige farve i vikingernes krigsmaling, da den var let at få fat i og gav en stærk kontrast til vikingernes blege hud. Man brugte også rød og hvid, hvor rød symboliserer blod, og hvid symboliserer renhed.
Nogle vikinger farvede også deres hår og skæg med henna, som gav deres hår en klar rød farve. Det skete ikke kun af æstetiske årsager, men også for at virke mere frygtindgydende i kamp, da den røde farve blev forbundet med blod og vold.
Brugen af maling og andre former for kropsudsmykning var ikke begrænset til mandlige vikingekrigere. Kvinder deltog også i denne praksis og brugte maling til at udsmykke deres ansigter og kroppe til fester og andre særlige lejligheder.
I dag bruger mange mennesker stadig vikingekrigermaling som en måde at forbinde sig med deres arv på eller for at omfavne en mere naturlig og primitiv livsstil. Uanset om den bæres som en del af en historisk rekonstruktion eller blot som et personligt udtryk for identitet, er vikingekrigermaling stadig et stærkt symbol på styrke, mod og beslutsomhed.
