At jonglere mellem at stifte familie og studere i udlandet er en af de sværeste beslutninger, man kan træffe, og folk med et svagt hjerte mislykkes ofte med det. Som ung eller mellem ung er det almindeligt at stå over for dilemmaet, om man skal fokusere på at stifte familie eller jagte nogle ekstra akademiske kvalifikationer. Af frustration har folk en tendens til at vælge en af de to, men ikke begge dele.
Det første, der slår en ambitiøs, men gift person i Asien, Afrika, Amerika, Canada, Australien eller Østeuropa, når han eller hun får et tilbud om at studere i Skandinavien, er familien. Spørgsmål som: Vil jeg efterlade min familie? Vil mit langdistanceægteskab holde? Hvordan vil mit lille barn forholde sig til mig? Vil jeg fortryde, at jeg forlod min familie for at studere?
For folk, der stadig er singler, er alting bare nemt, da det handler om at forfølge sine drømme uden mange beslutninger, der kan holde en tilbage. Men der er én ting, der får Skandinavien til at skille sig ud for studerende på videregående uddannelser, der kommer for at studere, men allerede er gift i deres land.
At komme til Skandinavien som studerende på en videregående uddannelse kan være meget givende, men der er også en stor udfordring i det. Det faktum, at man allerede er gift i sit eget land, betyder, at beslutningen om, hvorvidt man vil tage familien med, træder i kraft.
Reglerne i Skandinavien tillader folk at tage deres kernefamilie med som studerende, men der er en stor præmie forbundet med processen. Man skal vise, at man er i stand til at tage sig af alle andre medfølgende familiemedlemmer, da det sociale system ikke vil være i stand til at tage sig af dem.
Hvis man vælger ikke at tage med familien, kan den sociale byrde, det er at være afskåret fra dem, være overvældende. Den sociale kultur i Danmark er sådan, at folk er lukkede og holder sig for sig selv. Den eneste måde, de fleste forsøger at klare det på, er ved at få en kæreste til at holde sig i gang. Det kan være problematisk, da en gift person allerede er engageret derhjemme, og det ikke er så let at starte et nyt forhold.
De fleste, der ansøger om stipendier i udlandet, vil måske undgå udtrykkeligt at oplyse, at de er gift, selv om de helt sikkert er det. En sådan undgåelse er misinformeret af tanken om, at udstederne af stipendier kan være tilbageholdende med at sponsorere en familieperson på grund af de logistiske og sociale problemer, der er forbundet med det. Men langt fra. At erklære din status som gift kan give dig en fordel.
Det europæiske system har for nylig indset, at folk bruger uddannelse som en nem måde at få visum og opholdstilladelse på, hvorefter de gifter sig, hvilket resulterer i en ren befolkningsoverførsel. Selvom det sker i det skjulte, vil systemet sætte stor pris på en gift person på grund af deres tilknytning til deres hjemland. Hvis du derimod erklærer, at du er gift, har du mulighed for at ansøge om medfølgende ægtefælle og familiemedlem.
En medfølgende ægtefælle har lov til at flytte til Skandinavien med dig under hele dit ophold, kan også søge om at studere og arbejde fuld tid, mens du studerer. Selvom det koster dig et par dollars at få en medfølgende ægtefælle og børn, opvejer fordelene langt de involverede omkostninger.
Alle, der er blevet optaget på en videregående uddannelse i Skandinavien, kan komme sammen med deres familier. Det eneste forbehold er, at det er et krav, at man kan dokumentere, at man er i stand til at forsørge hvert af de medfølgende familiemedlemmer.
I dette tilfælde skal det påvises, at familien har et tæt forhold, enten som hustru, barn eller samboende partner. Styrelsen for Integration og Rekruttering (SIRI) har et udførligt krav om, hvilke dokumenter de skal have for at kunne behandle medfølgende familiemedlemmer.
Et medfølgende familiemedlem kan komme sammen med den optagne studerende, men kan også komme senere, når den studerende allerede er blevet indskrevet og fortsætter med studierne. Uanset hvad, vil beslutningen om at medbringe ledsagende familiemedlemmer i høj grad spare den sociale byrde, der følger med at være væk fra dem i studietiden.
Helt ærligt, det er en stor opgave at klare studierne, når familien er væk. Det betyder ikke, at det er umuligt, men det er en stor udfordring. Det, som alle vil være enige i, er, at det er altafgørende at have ro i sindet for at kunne bruge mere tid på studier og forskning. Denne ro i sindet kommer først, når de sociale bånd stort set er afklaret, hvilket ikke er tilfældet, når man er adskilt fra familien i to, tre eller fire år afhængigt af, hvilket program man følger i Skandinavien.
Hvis det er helt umuligt at komme med familien, så er der et par måder at jonglere med behovet for at holde kontakten til familien og studierne. For det første er konstant kommunikation med ægtefælle og børn en nødvendighed. For det andet, hvis man har mere end et år til at studere, er det vigtigt at afsætte tid til at vende hjem mindst en gang om året i hele studieperioden – det kan virke dyrt, men er meget vigtigt for at holde sammen på familien.
Fordi studerende må arbejde 20 timer, er det vigtigt at få en indkomst og sende hjem for at støtte ægtefællen i at opfylde familiens behov. Måske har den anden ægtefælle derhjemme tilstrækkelige økonomiske midler til at holde familien kørende, men det at sende noget binder også forholdet sammen. Faktisk er forholdet mellem ægtefæller mere følelsesmæssigt end fysisk, og det er det, en udenlandsk studerende skal forstå.
Som udenlandsk studerende i et af de skandinaviske lande med familie i udlandet kan man vælge at invitere dem ind i landet ved at få et korttidsvisum. Det kan gøres ved, at du som sponsor sender en ansøgning for 3-6 måneder, så familien kan få lov til at komme.
Immigrationsmyndighederne opstiller de specifikke krav, som man skal opfylde for at kunne invitere familiemedlemmer til et kortvarigt ophold.
