Berømte vikinger

Berømte vikinger indtager en vigtig plads i Skandinaviens historie, som ingen kan vælge at ignorere. Det er ligegyldigt, hvad nogen tænker eller føler om det, de gjorde. Ja, de udførte plyndringstogter, erobrede og skabte ofte kaos. Ikke desto mindre kan Skandinavien, som det ser ud i dag, spores tilbage til disse aktiviteter, der bragte fanger hjem.

Ingen kan forsøge at fortælle hele historien om Skandinavien uden at nævne vikingernes rolle i udformningen af det. Det er sandt, at historien om vikingerne vækker blandede følelser som vikingetiden. Nogle mennesker ønsker kun at tale om vikingerne i lave toner, mens andre forstærker det som en vigtig del af regionens historie. Vikingernes aktiviteter, som blandt andet omfattede handel, plyndringstogter og brutale operationer, formede virkelig det sociale og politiske liv i Skandinavien.

Vikingernes historie

En rig vikingehistorie findes i Sverige, Norge og Danmark. Det er faktisk i disse lande, at vikingerne slog sig ned. De kunne gennemføre togter, hvor de bl.a. fangede smukke kvinder og sejlede dem til Skandinavien som hustruer – det kan man finde i historierne om, hvorfor skandinaviske kvinder er så smukke.

I virkeligheden bruges navnet Viking bare til at dække over piratkopiering. Så vikingetiden er en tid i fortiden, hvor bevæbnede mænd vovede sig ud på åbent hav og andre dele af Europa for at gennemføre togter. Nogle af disse togter viste sig at være dramatiske og skabte kaos på det europæiske kontinent.

Genskab forbindelsen til vikingerne

I dag er vikingestemningen meget stærk i Norge, med vikingelandsbyer, ture, historie og museer på overraskende steder i landet.

De norske vikinger blev betragtet som vanvittige krigere. Et stort antal af de vikinger, der brugte økser i kamp, kom fra den norske del, som det fremgår af de arkæologiske beviser. Det første bevis er, at nordmændene blev anset for at være de bedste sømænd og bygherrer.

De andre beviser er, at nordmændene i en lang periode forblev hedninge sammenlignet med svenskerne. Desuden er nordmænd de modigste af de tre vikingetyper. Endelig er nordmænd de mest eventyrlystne og banebrydende sammenlignet med danskere og svenskere.

Vikingetiden

En kort rejse i Norge vil vise dig nogle af de fængslende rige historiske arv samt flere synlige vikingespor og regerede nationen mellem AD800 til AD 1066. Vikingetiden startede med Lindisfarne-klosteret omkring år 793, og den sluttede med slaget ved Stamford Bridge omkring år 1066. I den periode lykkedes det den engelske hær at afvise vikingerne, som kong Harald Hardråde stod i spidsen for.

Vikingerne etablerede udfordrende sociale institutioner og førte tilsyn med indførelsen af kristendommen i Skandinavien. Det satte et stort præg på Europas historie gennem udforskning, kolonisering og handel.

Norges vikingekongeriger

Norge, som det ser ud i dag, har været vidne til en stor forandring formet af vikingerne, nye trends og nyere opdagelser. Omkring det ⁹. århundrede bestod nationen af små individuelle ejendomme, besiddelser og kongeriger. Der var ca. ni små kongeriger, som besatte det meste af vikingernes territorium. Nogle af kongerigerne omfatter Rogaland, Vestfold og Kattegat.

Vikingernes lokaliteter

Vikingerne befandt sig hovedsageligt på havene. Årsagen er, at en stor del af befolkningen blev i kystområderne for at fiske og dyrke landbrug. På grund af dette var der kun få byer indtil senere i vikingetiden.

Skiringssal blev betragtet som det største befolkningscenter, som var hjemsted for omkring 500 nordboere. Det var vikingernes hellige sted og handelscentrum i Norge.

De berømte vikingeledere i Norge

Vikingerne var Skandinaviens indbyggere fra det ⁸. århundrede til det ¹¹. århundrede. Vikingelederne omfatter Erik den Røde, som finansierede den nordiske bosættelse i Grønland, til Harald Hardråde, den sidste fremtrædende vikingeleder.

Erick den Røde

Erick var grundlæggeren af Grønlands første norrøne bosættelse.

Erick the Red blev født i Norge og var også kendt som Erik Thorvaldsso; et øgenavn, som han fik på grund af sit hidsige temperament og røde hår. Faderen blev først forvist fra Norge, fordi han havde slået nogen ihjel, og det fik ham til at flytte med sin familie til Island.

I Island blev Erik også anklaget for manddrab, hvilket førte til, at han blev sendt i eksil. Efter at have forladt stedet sejlede han til en uudforsket ø og gik i land i Grønland med det formål at lokke de fremtidige bosættere til. Efter flere år kom han tilbage til Island, hvor han forberedte en flåde på omkring 25 skibe, som fragtede kolonister til Grønland.

Da kolonien Grønland var på sit højeste, havde den omkring 5.000 indbyggere. Efter Eriks død fortsatte de nordiske samfund i Grønland, før de blev forladt i det ¹⁴. og ¹⁵. århundrede. Det er på grund af dette, at der er et mysterium i de nordiske grønlænderes forsvinden. De andre faktorer, der kan have bidraget til deres forsvinden, er reducerede handelsmuligheder og et køligere klima.

Eric Bloodaxe

Han blev født i vikingernes livsstil. Han deltog i flere blodige togter i Europa, siden han var 12 år gammel. Erik var en af mange sønner af Norges første konge, Harald Hårfager. Det fik ham til at lære, at vold er den mest effektive måde at markere sig på som vikingesamfund.

Olaf Tryggvason

Han var barnebarn af Harald Hårfager, som var den første konge på den tid, der forenede Norge. Efter sin fars død voksede han op i Norge, og i 991 ledte han Englands vikingeinvasion, der førte til sejren i Maldonslaget. Derefter betalte England vikinger med det formål at forhindre fremtidige angreb i nogen tid.

Omkring 994 indledte Olaf sammen med sin ven Svend Tveskæg, Danmarks konge, Englands togt, og de betragtede sig selv som Danegæld. I 995 invaderede Olaf Norge, hvor han blev gjort til konge, efter at landets hersker, Hakon den Store, var blevet dræbt. Som konge tvang han sine tilhængere til at blive kristne, da nordmændene oprindeligt var hedninge.

Harald Hardrada

Harald Hardråde var den sidste fremtrædende vikingeleder.

Han blev født i 1015 i Norge. Som teenager deltog han i slaget ved Stiklestad, som blev udkæmpet i 1030 af Olaf Haraldsson, hans halvbror (konge), som var i eksil i Norge. Årsagen er, at han forsøgte at genvinde magten. Olafs styrker blev besejret, og han blev dræbt, mens Harald blev sendt i eksil.

Senere rejste Harald til Konstantinopel, hvor han sluttede sig til den prestigefyldte Varangian Guard, den byzantinske kejser. Efter at han var blevet rig med det veludstyrede militær, kom han tilbage til Skandinavien omkring 1040’erne. På det tidspunkt indgik han en alliance med en person, der gjorde krav på den danske trone, Svend Østrithson.

Harald dannede en alliance, så han kunne bekæmpe den konge, der herskede over Norge, kong Magnus. Senere opgav han partnerskabet, da han blev gjort til norsk medregent. Efter Magnus’ død fik han fuld kontrol over tronen.

Han vandt de fleste af slagene, og selv i 1064 sluttede han fred og opgav sine krav på Danmark. Senere besluttede han sig for at fokusere på England, og han invaderede det i to år, hvor han vandt slaget ved Fulford Gate. Senere udslettede Harold Godwinson, den nye konge af England, Harolds hær under slaget ved Stamford Bridge, hvor han blev dræbt.

Stiklestad Museum

Det ligger nord for Trondheim, og det er stedet, hvor Olav Haraldsson tabte sit slag. Desuden er det et fantastisk museum, som er dedikeret til vikingernes historie.

I juli plejer Stiklestad at være vært for Olsokdagene. Festivalen er som regel rig på mad, handel, historiefortælling og rekonstruktioner. Det får folk til at føle, at de er vikingekonger. Museet har udstillinger, der giver folk mulighed for at smage på det norske liv.

Vikingegården på Avaldsnes

Det var her, Olav Tryggvason druknede troldmænd. Den viser, hvordan vikingerne levede i hverdagen. Man kan leje vikingehusene for at få erfaring.

De berømte vikingeledere i Danmark

De danske vikinger var også kendt som danerne, og de menes at være de mest politisk organiserede sammenlignet med de svenske og norske vikinger. Danskerne var de stærkeste blandt nordboerne, både når det gjaldt militær og politisk magt. Desuden var de danske vikinger de første, der konverterede til kristendommen i slutningen af det ⁹. århundrede.

Gorm den Gamle

Gorm den Gamle var den første, der kaldte sig dansk konge, og han var også den første, der brugte “Danmark” som navn for den nation, han regerede fra 936 e.Kr. til sin død i 958 e.Kr. Gorm regerede fra Jelling, og for at ære sin kone Thyra lavede han de ældste Jellingsten.

Gorm er kong Harthacnuts søn. Han blev betragtet som gammel, da han var overhoved for det danske monarkis traditionelle forfædre. Han var ældre end de andre monarker, og da han levede så længe, var Gorm blind, da Knud, hans søn, blev dræbt. Blandt hans sønner var Knut, Toke og Harald Blåtand.

Harald Bluetooth

Harald Blåtand er den dansker, der omvendte danskerne til kristendommen gennem de mirakler, som Poppa, en gejstlig, viste ham. Miraklerne omfattede rutinemæssigt at holde en rødglødende jernstang, og den brændte på grund af Poppas tro. Men i virkeligheden konverterede han, fordi han ønskede at udfordre den tyske invasion, som allerede var kristen. Det betyder, at det ville være svært for ham at retfærdiggøre angrebet på det kristne rige.

Selv om den danske omvendelse betragtes som hans største bedrift, var han en effektiv hersker. Han forbedrede sin nations infrastruktur og indgik også traktater og kontrakter med naboerne. Desværre fik konverteringen Sweyn Forkbeard til at vælte ham og overtage magten. Harald fik tilnavnet Blåtand, fordi han havde en død tand, der var blå. Ericsson, et svensk telekommunikationsselskab, valgte navnet på grund af hans vikingealder. Desuden mente grundlæggerne, at han havde evnen til at forene individer i fredelige forhandlinger.

Svend Gaffelskæg

Svend Tveskæg var Danmarks hersker fra 986 til 1014 efter at have overtaget tronen fra sin far ved at påstå, at han var forfærdelig. I 1013 blev han den første danske konge af England. Svend var hedning, og han undertrykte de kristne og gik endda så vidt, at han fordrev de tyske biskopper fra Sjælland og Skåne.

Svend indgik en alliance med den svenske konge mod Olaf Tryggvason, den norske konge. Desuden mistede han kravene på Norge i 964 efter sit nederlag mod den tyske hær. Olafs nederlag betød, at Norge og den vestlige Østersø blev delt mellem vinderne. Han gik videre og plyndrede England, som han blev erklæret konge af i 1013, men døde kun fem uger efter at have regeret.

Knud den Store

Han var en barsk dansk hersker, der regerede England ved at erobre en stor del af Nordeuropa. Han regerede England fra 1016 til 1035. Han huskes også for at være blevet konge af Norge, Danmark, England og dele af Sverige. Hans far var venen ‘Forkbeard’, som blev Englands konge i 1030.

Knud var en indflydelsesrig konge. Han forenede de danske og engelske kongeriger, hvilket også kom ham til gode. Derudover var hans kontrol over Østersøruten til stor gavn for den engelske økonomi og handel. Han gjorde krav på Norges trone i 1028 efter flere års konflikt med de skandinaviske modstandere.

Regnar Lodbrog

Ragnar Lodbrok er en vikingekriger og bonde. Men der er uoverensstemmelser omkring hans eksistens. På trods af uoverensstemmelserne mener historien, at han gennemførte flere togter mod det hellige romerske imperium og de britiske øer i det ⁹. århundrede. Ifølge den oldnordiske historie omfatter hans sønner Hubba, Inwaer (Ivar den Benløse) og Halfdan, som ledte invasionen af East Anglia i 865.

Ragnar var den første skandinav, der plyndrede Storbritannien. Desuden var han en plage for det tidlige Frankrig og middelalderens England, da han ved flere lejligheder plyndrede kongerigerne Wessex og Northumbria. For at hævne deres fars død invaderede sønnerne England.

Halfdan Ragnarsson

Halfdan Ragnarsson er det danske kongeriges grundlægger, og han menes at være søn af Ragnar Lodbrog, som var en berømt viking i det ⁹. århundrede. Han deltog i de angelsaksiske plyndringstogter mod syd. Sammen med sine tilhængere invaderede han River Tyne Mouth i 874 og deltog i krigen mod briterne og pikterne i Strathclyde.

I 876 fordelte Halfdan York-regionen blandt sine mænd. Han er også far til de to konger Hróar og Helgi, som efterfulgte ham i det danske styre. Derudover var han øverstbefalende for den store hedenske hær, der invaderede de angelsaksiske kongeriger i England fra 865.

Berømte vikingesteder og museer i Danmark

1. Vikingemuseet i Ladby
2. Vikingefæstningen Trelleborg
3. Vikingeskibsmuseet
4. Kongernes Jelling
5. Lindholm Hoje
6. Moesgård Museum
7. Vikingecenter Fyrkat
8. Nationalmuseet
9. Vikingefæstningen Aggersborg
10. Bork Vikingehavn
11. Legendernes land
12. Vikingemuseet

De berømte vikingeledere i Sverige

Svenskerne var oprindeligt kendt som russerne eller varangerne, og af de tre var det dem, der forblev hedninge i en lang periode op til det ¹². århundrede. De vovede at opdage og plyndre nyt land øst for floderne Dnepr og Volga. Desuden var de fremragende handelsfolk og opdagelsesrejsende, men ikke så voldelige som danskerne og nordmændene. Deres hovedformål var primært at handle, og derfor skabte de lange handelsruter rundt om Sortehavet og til Mellemøsten.

Björn Ironside

Björn var en nordisk viking og konge af Sverige. I det 12. og 13. århundrede af Skandinaviens historie var Björn søn af Ragnar Lodbrok, en vikingekonge. Han var den første hersker i det svenske dynasti (Munso).

I et af de eventyr, han er en del af, leder den forkrøblede bror Ivan den Benløse banden, mens Bjørn menes at være en voldsom og dygtig kriger med magt til at vende slagets gang. Han tog også vikingekrigere med sig, da han plyndrede Italien, Gibraltar, Frankrig, Spanien og England. Björn var vikingekongen Ragnar Lodbroks søn.

Eric den sejrrige

Erik den Sejrrige var den første vikingekonge af Sverige. Han vandt slaget ved Fýrisvellir i Gamle Uppsala efter at have ofret til Odin, at hvis han vandt, ville han give sig selv ti år. Desuden var han monark i 970. Erik den Sejrrige var den første hersker, der blev accepteret af de store omkring søen Vattern og de oprindelige svenskere omkring søen Malaren.

Olof Skötkonung

Olof Skötkonung var Erik den Sejrriges søn og konge af Sverige. Hans bestræbelser på at indføre kristendommen blev i høj grad modarbejdet af ikke-kristne svenske høvdinge. Desuden var han modstander af udviklingen af en stærk norsk stat, og det fik ham til at slutte sig til den danske konge, Svend Tveskæg, i en sejrrig krig mod Norge omkring 999.

I sin tidlige regeringstid ledte Olof en vikingeekspedition til Wendland. Han menes også at være den første svensker, der var kristen, indtil han døde. Sammenlignet med forgængerne, som gik op i krig, menes Olof at være en stikkende og hovmodig konge, som foretrak kongelig sport frem for krig.

Sigurd Ring

Sigurd Ring var en af svenskernes konger, som nævnes i de gamle skandinaviske sagaer. Hans onkel Harald Wartooth gav ham lederskabet af Sverige. Senere forsøgte han at vælte sin onkel med det formål at overtage Danmarks krone. Til sidst vandt han slaget ved Brávellir, som Odin menes at have grebet ind i ved at dræbe Harald. Desuden var han far til den nordiske vikingehelt Ragnar Lodbrok.

Berømte vikingesteder og museer i Sverige

1. Vikingelandsbyen Birka
2. Rattvik vikingehus
3. Storholmen levende landsby
4. Vikingemuseet i Stockholm
5. Fotevikens Friluftsmuseum
6. Gamla Uppsala
7. Rök-runestenen
8. Stornäset Viking House
9. Furudal/ Guidekullo
10. Trelleborgen Fæstning