Skandinavisk stil har ry for at være minimalistisk og smuk i sin enkelthed. Her handler det om rene linjer, lys og tidløst design, og de store armbevægelser er efterladt derhjemme. Kan du også se skønheden i den skandinaviske stil, og vil du gerne gøre brug af stilen i dit nybyggerprojekt? Så er du kommet til det rette sted. Her får du tips til, hvordan du bringer moderne, skandinavisk stil ind i de overordnede aspekter af dit hjem.
Træ- eller murstenshus?
Generelt set er skandinaviske huse kendt for gode materialer, hvad end du kigger på et svensk træhus eller en dansk patriciervilla. Dette er det første og vigtigste, du bør tage med dig i dit nybyggerprojekt. Både træhuse såvel som murstenshuse tilbyder lang levetid, men huse af flotte teglstein har generelt mindre vedligehold. De skal ikke males eller holdes ved lige på samme måde, som man skal med træ. Med træ har du til gengæld nemmere ved senere hen at skifte farve og udtryk på huset. Bliver du træt af den klassiske røde eller gule farve, som norske og svenske træhuse har, kan du let ændre mening. Her kræver det lidt mere af et murstenshus. Dog kan der også være forskel i prisen på at bygge i mursten og i træ, og det er naturligvis en vigtig overvejelse.
Prioritér planløsningen
Mange entreprenørfirmaer tilbyder i dag standardplantegninger, som du kan vælge, når du skal bygge hus. Mange af disse lever i det store hele op til de skandinaviske principper for indretning, men derfor skal du alligevel kigge dig for. I den skandinaviske stil er noget af det vigtigste store, lyse, åbne rum. Her er der plads til hyggelige sammenkomster med venner og familie, og de store vinduespartier sørger for at udnytte alle de lyse timer. Dette bør du tale med din arkitekt om, når du bygger hus, hvis du ønsker et hus i skandinavisk stil. En god idé kan også være at besøge et udstillingshus, så du kan opleve på egen krop, hvor store eller små de forskellige rum føles. I mange tilfælde er planløsningen utroligt svær at lave om på, når huset først er bygget. Derfor er det en af de vigtigste overvejelser i de tidlige stadier af husprocessen.
Lys, lys og mere lys
I Skandinavien lever man som bekendt med mange mørke timer i vinterhalvåret, og derfor er belysning noget af det vigtigste i skandinavisk indretning. Når du planlægger el i huset, bør du overveje, hvor du får brug for stikkontakter til lamper, samt hvor mange lampeudtag du generelt får brug for. Et hint er, at det formentligt er flere, end du tror. Mange skandinaviske hjem bruger også en kombination af flere typer belysning. Det kan for eksempel være praktiske spots i loftet og dekorative lamper, som hænger ned fra loftet eller står på gulvet. Her vil en eller flere ofte kunne dæmpes, så den helt rigtige, hyggelige stemning kan skabes. Og når du er i gang, så hører stearinlys selvfølgelig også ind under belysning. Skandinavien er nemlig et af de steder i verden, der bruger flest stearinlys, så det naturligvis også en vigtig del af den skandinaviske indretning.