Den norske rotte er blandt de små, men bemærkelsesværdige dyr, der er en del af det norske dyreliv. Norge er nok mest kendt for sine isbjørne, der som kolosser troner over indlandsisen og skovene i landet. Hvor lille en rotte end er, så er der så meget, der er særegent og værd at lære om den.
Den norske rotte hedder videnskabeligt Rattus norvegicus. Den har en strålebrun krop, hvidlige underbukser samt en lang skællet hale i nærheden af huse eller lader. Den har en krops- og hovedlængde på ca. 28 cm og vejer mellem 140 g og 500 g. Man mener, at rotten stammer fra Kina, men den har spredt sig til alle dele af verden undtagen Antarktis.
Livshistorie for spidsrotter
På trods af sit navn mener man, at den norske rotte stammer fra Kina i Asien. Rotten afveg fra søskendearten Rattus nitidus (Himalaya markrotte) for omkring 620 til 644 tusind år siden, og der er fundet nogle rester af Rattus norvegicus i Sichuan-Guizhou, en kinesisk provins.
Rattus norvegicus har fået sit navn, fordi man mener, at den er indvandret til England fra Norge omkring det 18. århundrede. Ikke desto mindre stammer arten fra Kina gennem Rusland. Desuden er der fundet flere rester af rotten på arkæologiske steder fra det 14. århundrede, hvilket får folk til at tro, at rotten måske har hæmmet den europæiske nation tidligere. Rattus norvegicus nåede Nordamerika mellem 1750 og 1775.
Karakteristik af den norske rotte
Sammenlignet med andre rotter, såsom tagrotter, der er dygtige klatrere, så er rotterne ikke klatrere, og det gør, at de holder sig tilbage i kældrene. De er også tungere. Den norske rotte er unik, fordi den gnaver i genstande og overfører sygdomme gennem urin, lopper, mider i pelsen og ekskrementer.
1. Adfærd og sanser
Den brune rotte er nataktiv. Den elsker at være i små, trange, mørke rum og undgår at bevæge sig i oplyste eller åbne rum. Rotten bevæger sig på fire lemmer med knurhårene og pelsen i kontakt med de store genstande og væggene. Den har også evnen til at svømme, dykke og hoppe.
En unik ting ved rotterne er, at de har dårligt syn og er følsomme over for skarpt lys. Rotten har også et dikromatisk farvesyn, som er muligt på grund af de to klasser af tappeceller, der findes i nethinden. De norske rotter har evnen til at opfange lyde mellem ca. 0,2-80KHZ.
2. Reproduktion
Den norske rotte er kønsmoden efter ca. 11 uger, drægtighedsperioden er 21-24 dage, og den føder ca. 7-8 unger. Ligesom mennesker har ly, sørger hunrotterne for at bygge reder, før de føder, da ungerne normalt fødes blinde, nøgne og helt afhængige af moderen. De unge rotter begynder at forlade reden og indtage fast føde 14 dage efter fødslen.
3. Social adfærd
De norske rotter lever i grupper og udvikler sociale relationer. Under gunstige forhold etablerer de kolonier på flere hundrede individer. Kolonierne består af grupper med et voksent individ, få hunner og de unge. Grupperne hæmmer desuden nogle områder, der kaldes territorier, som er markeret og afgrænset med duftsignaler.
Hannerne har ansvaret for at forsvare deres territorier mod ubudne gæster, der kan komme fra andre grupper. Hannernes sociale aggression stiger, når de lever sammen med hunnerne. Når de enkelte rotter mødes, undersøger de sig selv grundigt, og de er afhængige af køn for at opdage ernæring, reproduktiv status, sundhed, alder og køn. Hvis en af rotterne ikke er en del af gruppen, kan den blive angrebet, hvilket får den til at trække sig tilbage fra territoriet.
4. Kommunikation
De norske rotter har evnen til at producere ultralydslyde. De unge rotter bruger forskellige slags ultralydsskrig til at fremkalde og styre moderens søgeadfærd. Selv om ungerne producerer ultralyd, når de er i nærheden af andre rotter, når de er syv dage gamle, reducerer de produktionen af ultralyd, når de er 14 dage gamle, som en måde at forsvare sig på.
5. Kvidrende
I nogle tilfælde udsender rotterne en ultrasonisk, højfrekvent, kort og socialt fremkaldt vokalisering under tumlen og hård leg, før de parrer sig, eller når de bliver kildet. Vokaliseringen er normalt forbundet med latter eller forventning om noget, der er givende. Desuden er kvidren normalt forbundet med sociale bånd og positive følelsesmæssige følelser. Men når de bliver ældre, aftager den kvidrende tendens.
6. Hørbar kommunikation
De norske rotter producerer kommunikative lyde, som mennesker kan høre. Dem, man oftest hører, er tænderskæren og bruxing, som udløses af glæde. Lyden kan beskrives som et hurtigt klik eller endda en brændende lyd, der varierer fra den ene rotte til den anden.
7. Neofobi og udforskning
Spidsrotter er nysgerrige, og de er meget ivrige efter at udforske nye miljøer. Når rotterne bliver introduceret til ukendt mad, reducerer de deres fødeindtag. At man først undgår den ukendte nye mad og senere smager på den, er karakteristisk for madneofobi. Hvis den nye fødevare ikke er forbundet med negative kropssymptomer, vil rotterne spise mere.
8. Reproduktion og udvikling
Den norske rotte er polyandrisk, hvilket betyder, at hannerne og hunnerne i en gruppe har flere partnere. Hunnerne og hannerne bliver kønsmodne efter henholdsvis fire og tre måneder. Ikke desto mindre yngler hunnerne normalt i en ung alder, da konkurrence spiller en rolle for at forsinke unge små hanrotter.
Selv om yngleaktiviteten ikke er sæsonbestemt, stiger den i de varme måneder. Hunnerne går normalt i brunst 18 timer efter, at de har født, og de har kapacitet til at få omkring syv kuld på et år. Hunnerne oplever en seks timer lang østrusperiode, hvor de parrer sig med flere konkurrerende hanner omkring 500 gange.
9. Spisevaner/mad
Den norske rotte er en fouragerende art og kan overleve på forskellige fødevarer. I en undersøgelse afslørede maveindholdet fra en rotte over 4000 forskellige ting. Denne evne har gjort det muligt for dem at sprede sig over hele verden med succes. I byområderne lever rotterne primært af kasserede fødevarer fra mennesker, og i nogle tilfælde bliver de til skadedyr og lever af afgrøder på markerne og i køkkenskabe.
10. Søvnvaner og levetid
Den norske rotte er primært aktiv om natten og i skumringen. Under menneskelig pleje kan rotterne leve i omkring fire år. I naturen har de dog en levetid på cirka to år.
